DÆC anno 2020: Kvindekamp og corona-krise

2020 blev til foreningens årlige generalforsamling udråbt til at være året, hvor vi – en flok primært bestående af hvide, heteroseksuelle cis-kønnede mænd – skulle træde ind på den aktivistiske scene og slå et slag for ligestillingen. Vi ville aktivt gå ind i vores egen kvindekamp.

Første trin bestod i at sætte fokus på den ulige løn-fordeling mellem kønnene. En kvinde tjener gennemsnitligt 86,7 kr for hver 100 kr en mand tjener. Det valgte vi i en højst uortodoks indgriben at nedsætte kontingentet for alle, der identificerer sig som kvinder, til 86,7 kr. – og vi stiller naturligvis ikke spørgsmål til folk hvilken model folk vælger. Så woke er vi nemlig: vi blander os naturligvis ikke i folks kønsidentitet eller kønsudtryk, selvom vi i spørgsmålet om kontingent reducerer spørgsmålet ned til en binær kønsforståelse. Men vi accepterer naturligvis alle køn og kønsudtryk på spektrummet <3

Kvindekamp på bestyrelsesgangen?

Det er ingen hemmelighed, at der på ledelsesniveau er et betændt fravær af kvinder. Et faktum, vi på ingen måde bevidst har arbejdet henimod, men anerkender det som et udtrykt for vores strukturelle og indgroede, toksiske maskulinitet.

Det har imidlertid ikke lykkedes os at skabe rammer, der har kunne tiltrække kvinder til bestyrelsen. Spørgsmålet var oppe og vende til den årlige generalforsamling, hvor der var udskiftning på bestyrelsesposterne, men beklageligvis ønskede ingen kvinder at indtræde i bestyrelsen.

Vi påtager os det fulde ansvar for ikke at have skabt rammer, der kan berige og mangfoldiggøre vores bestyrelse, og vil fortsat have fokus på at få flere kvinder med ind på ledelsens skumle korridorer.

Corona-krisens påvirkning

Som et led i vores “kvindekamp” havde vi store planer. Vi ville arrangere månedlige “Ladies Rides”, hvor vi ville facilitere ture med henblik på at få kvindelige nybegyndere med ud på rammerne.

Desværre kom corona-krisen og Covid 19 på tværs og satte en stopper for alle fællesarrangementer langt ind i foråret. Herefter kom så sommerperioden, hvor der notorisk er store vanskeligheder forbundet med at arrangere fællesarrangementer. MEN – ikke destomindre har vi store planer om at søsætte projektet i sensommeren, så følg med på vores Facebook-side og kom med ud og kør!

Hvad så nu?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *