Bliv medlem

Ønsker du at blive en del af foreningen, har du to muligheder:

  • Basismedlemskab
  • Guldmedlemskab

Basismedlemskab

Som basismedlem får du adgang til den årlige generalforsamling, og viser din ubetingede og betingelsesløse kærlighed til foreningens virke og formål. Som basismedlem har du mulighed for at deltage i foreningens træning og/eller arrangementer op til fem gange, hvorefter du skal tegne et Guldmedlemskab.

Et basismedlemskab koster 50 kr. pr. sæson (01. marts – 31. oktober).

Guldmedlemskab

Guldmedlemskabet er vores deluxe-udgave. Her får du alle fordelene fra basismedlemskabet + ubegrænset adgang til foreningens træninger og arrangementer (egenbetaling kan forekomme).

Som Guldmedlem må du bære foreningens stolte uniform og repræsentere foreningen i officielle løb.

Et guldmedlemskab koster 100 kr. pr. sæson (01. marts – 31. oktober).

OBS! Er du basismedlem og ønsker at opgradere til guldmedlemskab, skal du betale fuldt kontingent for guldmedlemskabet – så vær da lige en high roller og snup guldmodellen med det samme!

Når du har valgt den ønskede medlemstype, så skriv til info@daec.dk for at blive oprettet som medlem.

Træning og arrangementer

I træningssæsonen arrangeres der fællestræning mindst én gang ugentligt i weekenden. Derudover selvtilrettelægges der fællestræninger ugentligt, som meldes ud i foreningens interne Facebook-gruppe.
Til weekendtræninger forventes det at din cykel er fri for mudder, oliepletter og lignende, og at du optræder præsentabelt og lirens til det ypperste af din formåen. Efter oligarkisk forbillede, køres der efter en omvendt proportionel præsentabelt-arbejdsindsats-formel: desto mere sjusket og ulirens du fremstår, desto hårdere og stærkere forventes du at køre på cykelturen. Dette er suverænt op til bestyrelsen (eller en til lejligheden udvalgt vejkaptajn) at bedømme, hvordan regnestykket gøres op. Træningen tilrettelægges således, at alle mand i udgangspunktet har mulighed for at sidde med hele vejen. Dog må den enkelte acceptere at blive sat af gruppen, såfremt man på dagen har gummiben og/eller hellere vil fise den af med søndagstempo.

Sæsonen igennem vil der blive afholdt forskellige arrangementer, fx sommerfest, Vissenbjerg Gran Fondo, og løbsudflugter, og meget mere er på tegnebrættet!