Hall of Fame #1: Moffe

Legenden

Foreningens først optagne medlem i Hall of Fame har tætte forbindelser til foreningens Næstformand. Der er nemlig tale om Spurven fra Glumsøs morfar. Han beskrives som afgørende for Næstformandens formfuldendte bjergridt og kæmpemæssige rå talent. Moffe har fra Jonas’ barnsben sørget for at pace, nurse, fostre, trøste og motivere den unge løve, og beærede foreningen med sin tilstedeværelse til den legendariske førsteudgave af Vissenbjerg Gran Fondo. Her indtrådte Moffe – med sin kæmpemæssige erfaring og store rutine – som hele foreningens Nestor og delte gavmildt ud af sine erfaringer til de næsegrus begejstrede foreningsmedlemmer. Det udløste prompte en optagelse i Hall of Fame.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *